Billed­kunstnerisk Grund­kursus (BGK)

For dig mellem 15-25 år, som brænder for KUNST, DESIGN og ARKITEKTUR. Er du interesseret i at arbejde med visuelle udtryksformer og drømmer du om at dygtiggøre dig inden for kreative og kunstneriske discipliner? Så har du muligheden for at prøve kræfter med kunsten i et stærkt fællesskab med andre unge og udvikle dit eget kunstneriske talent på Billedkunstnerisk Grundkursus

På BGK Vejle får du mulighed for:

  • at deltage i inspirerende undervisningsforløb med workshops, studieture og værkstedsbesøg
  • at afklare dit videre kreative forløb, sparring og hjælp til portefolie
  • adgang til vores eget atelier - også uden for undervisningstid
  • at være en del af Spinderihallernes kreative iværksætter- og kunstnermiljø, da det er her vi BGK Vejle har til huse
  • undervisning af BGK-koordinatoren billedkunstner Stine Ofelia Kildevang og andre professionelle kunstnere
  • erfaring med forskellige gruppe- og fællesprojekter - også med andre BGK’er
  • fordybelse i eget individuelt arbejde
  • at følge undervisningen samtidig med, at du passer din sædvanlige ungdomsuddannelse eller et arbejde, da undervisningen foregår eftermiddag og aften.
  • Hvad kræver BGK af mig?

    For at komme på BGK Vejle skal du være mellem 15-25 og brænde for kunst, design og arkitektur. 

    Vi forventer, at du er flittig, målrettet og har lyst til at få en kraftig, kreativ injektion som vil følge dig resten af livet.

  • Hvornår foregår undervisningen?
    • BGK Vejle er et kursusforløb på 36 uger fra slutningen af august til juni
    • Du får undervisning 2 dage á 3 lektioner ugentligt, typisk onsdag og torsdag fra klokken 16 til 19
    • De resterende lektioner tilrettelægger vi som weekendcamps og studieture i ind - og udland
  • Hvad indeholder undervisningen?
    • Du bliver undervist i værkstedskurser og fagmoduler, samtidig med at du arbejder selvstændigt og projektorienteret og får professionel, personlig sparring.
    • Vi tager udgangspunkt i debatoplæg, foredrag og værkgennemgange.
    • Vi får besøg af gæstelærere, der er udøvende kunstnere eller designere. Sammen går vi på opdagelse i fusionen mellem kunstarterne og kunstneriske strømninger.
    • Vi stiller værkstedsfaciliteter til rådighed til dig i Spinderihallerne.
    • Vi slutter året af med en fælles udstilling.
    • I løbet af semesteret er der planlagte workshops, som en del af undervisningen. Typisk er de placeret i weekender.
    • Vi deltager med en stand i Kunst på Domus.
    • Du får forløb, der giver dig forståelse for markedsføringsmekanismer og iværksætteri.
    • Ud over undervisningen forventer vi, at du arbejder selvstændigt.
  • Studieture i Danmark og udlandet

    Vi går på udstillingsbesøg, lokalt og i Danmark og du kommer på en studietur til en metropol.

  • Hvordan bliver jeg optaget?

    Optagelsen er ikke afhængig af bestemte kvalifikationer, men bygger på en personlig samtale om din motivation samt evne til at arbejde selvstændigt - og ikke mindst lyst til at indgå i et kreativt fællesskab med andre unge kunst- og designinteresserede.

    Du skal tilmelde dig til optagelsesdagen den 16. maj via linket nederst på denne side.

    Vores optagelsesudvalg består af BGK-koordinator og leder af Kulturskolen.

    Grundkurset sigter mod optagelse på videregående kreative uddannelser og personlig afklaring i forhold til fremtidig uddannelse.

    Elever, som ikke stiler mod en professionel uddannelse, kan på lige fod med de øvrige søge optagelse.

  • Hvad koster det at gå på BGK?

    Det koster 3.500 kr. pr. person pr. skoleår at deltage i BGK Vejle.

    Til gengæld skal du ikke betale for materialer og entréer i forbindelse med ekskursioner til museer og gallerier.

    De indlagte studierejser er dog ikke inkluderet i prisen.

    Kurset er ikke SU-berettiget.

  • Optagelse på kunstakademier, design- og arkitektskoler
    • Med et år på BGK optimerer du dine chancer for at blive optaget kunstakademier, design- og arkitektskoler
    • Under forløbet har du mulighed for at arbejde på din ansøgning om optagelse til videre uddannelsesforløb.
    • Søger du optagelse på kunstakademier, design- og arkitektskoler og andre kreative uddannelser, hjælper vi dig på vej.
    • Hvis du søger om optagelse på kunstakademierne eller designskolerne skal du eksempelvis arbejde helt konkret med værker, du skal indsende sammen med din ansøgning 
    • De forskellige videregående uddannelserne afholder orienteringsmøder og åben hus, som du vil have mulighed for at deltage i.

Har du spørgsmål?

Så kontakt os endelig!

Du sende en mail til Stine Ofelia Kildevang på stoki@vejle.dk eller kontakte administrationen på xeneriet@vejle.dk